19. september 2022

Lad det være sagt med det samme - Det har ikke været noget nemt budget, ingen områder er gået helt frie og vi ærgrer os over hver eneste besparelse, vi har været nødt til at gøre.

Selv om der er fundet acceptable løsninger til sidst, så synes vi faktisk, at budgetprocessen i år har været temmelig uskøn med flere bump hen ad vejen.

Men Venstre er med i forliget, da vi gerne tager ansvar også i svære tider, OG ser, at flere af vores mærkesager på velfærdsområdet er taget med, og at det også ér på velfærdsområdet, der er lettet mest på besparelsespresset.

Børn, unge og ældre

Det gælder bl.a. på unge området, hvor vi var imod flere af besparelserne, da de gik imod - ikke bare Venstres ambitioner, men også imod den vision byrådet netop havde vedtaget OG det §17, 4 udvalgt omkring mental sundhed for unge, som byrådet selv har nedsat for ikke mange måneder siden.

Med ungdomsrådets og handicaprådets in put , og i de møder vi har haft med de unge og deres forældre, blev de værste besparelser defineret og søgt undgået –vi er glade for at indsatsen Ungeliv og styrkelsen af SSP arbejdet blev bevaret. Desuden - som vi tidligere har foreslået, så er der brug for en gentænkning af kommunens ungeindsats – det er blevet til et såkaldt velfærdstjek.

At passe på normeringerne på børneområdet har været vigtige for Venstre i forhandlingerne, da en tidlig indsats og en  god start på livet er utrolig vigtig. Venstre stemte i juni for forslaget om minimumsnormeringer, som flertallet endte med at være imod- selv om det var deres eget forslag.
Selv om børneområdet tilføres 13,3 mio. kr. næste år, og vi med budgettet her opnår minimumsnormeringer på kommuneplan, så berører flere af de direkte og indirekte besparelser reelt normeringerne. Her ville vi gerne have set et mere ambitiøst byråd, der handlede som de tidligere havde lovet.

På skoleområdet aflyses også besparelser, så man kan bevare noget, der ligner status quo. For Venstre har det været vigtigt at prioritere faglighed og trivsel og gode fysiske rammer.

Også ældreområdet har fået tilbageført foreslåede besparelser. Det giver her god mening at satse på rekruttering og fastholdelse i et større samarbejde, da det er en af de helt store udfordringer i fremtiden. Lige som det giver mening at fortsætte arbejdet med at nedbringe dokumentationsmængden, der kan frigive medarbejdere til den mere borgernære kontakt.

Øget attraktivitet og et blik på fremtiden

I år har vi tydeligt set konsekvenserne af arbejdet med øget attraktivitet. Havde det ikke været for øget tilflytning, eller at folk og virksomheder ikke ønskede at blive boende her, så havde vi skulle finde yderligere 54 mio. kr.

Vi ser derfor mulighederne i at fastholde fokus på levende landsbyer, et godt byliv, aktiviteter samt sport- og kulturtilbud. Flere af tingene, har allerede fået tilsagn, så foreninger og virksomheder har kunne arbejde videre med dem. Vi ville blive en fattigere kommune uden disse tiltag – fattig på aktivitet, fattig på attraktivitet og fattigere økonomisk.

Det sure med det søde

Vi har naturligvis nogle ting, vi gerne havde set anderledes ud. Fx, så har vi kigget på nogle af de mange penge, der er delt ud til diverse biodiversitetspuljer. Vi håber, at man finder en balance med at sætte nye ting i værk, og at vedligeholde det, når man samtidig sparer på driften og vedligehold af veje og grønne områder. Her havde vi gerne set en anderledes fordeling eller at man i stedet havde fordelt penge til velfærdsopgaver.

Hvad angår Klimafolkemødet, så er det Venstres ambition, at eventen på sigt kan stå på egne ben og blive uafhængig af kommunen. Desuden, at vi skal fortsætte arbejdet med at hente eksterne midler fra fonde, erhvervsliv til den videre udvikling. Klimafolkemødet skal, ud over at være af national interesse, også have en lokal berettigelse.

Et andet væsentligt punkt for Venstre har været trafiksikkerhedsarbejdet. Der ér kommet penge til trafiksikkerhed, men vi ærgrer os over, at der ikke er blevet mere til alle de mange mange trafiksikkerhedsløsninger, som borgerne efterspørger. Når man som her blot forlænger de 1,1 mio. kr. der var til området i forvejen– ja så går arbejdet bare langsomt, og vi oplever mere og mere frustrerede borgere, der ikke føler sig trygge i trafikken.

Den sidste kommentar skal være om, et for os meget vigtigt punkt om omfartsvejen ved Strib, der fra byrådet nu har fået en hensigtserklæring om etablering af vejen, der afventer resultatet af en igangværende for-undersøgelse. Venstre vil holde partierne fast på, at man ikke bare kan udbygge et område uden at sørge for infrastrukturen. En fortsat udvikling i Strib og Røjlehalvøen er afhængig af omfartsvejen, en rundkørsel og en sikker skolevej.

Med de kommentarer vil vi gerne sige tak til forvaltningen for et godt, gennemarbejdet oplæg til forhandlinger, til alle dem, der har taget sig tid til at indgive høringssvar og til byrådet for at tage ansvar i svære tider

– vi videresender budgettet til anden behandling

27.  juni 2022

Venstre stemmer nej til at byggeboliger på Adlerhusvej og til at sende lokalplanen i høring

 Det gør vi fordi

• vi mener ikke, at beslutningsgrundlaget er på plads. Byrådet har ikke aktivt besluttet, at man vil bygge ældreboliger her. Vi kan i hvert fald ikke finde det. Igangsættelsen af lokalplanen hviler derfor på et tyndt grundlag – det er vi efterfølgende gjort opmærksomme på, da borgerne har efterlyst en mere gennemsigtig proces.
• Efter at have set billede-materiale for det tænkte byggeri har vi svært ved at se områdets identitet bevaret. I mange år har området haft en meget snæver bevarende lokalplan, hvor selv et orangeri har krævet dispensation fordi det blev bygget i moderne materialer. Det harmonerer ikke med et væsentligt antal tæt-lave nyopførte bygninger i moderne materialer.
• Byggeriet komme til at ligge ikke bare tæt, men meget tæt op ad jernbanen. Endnu tættere end almindeligvis tilladelse pga en gammel dispensationsmulighed – det mener vi ikke er attraktivt og vil kun skabe støjklager.
• Vi er ligeledes gjort bekendt med, at både lokale borgere, SANO og Vestre skole har brugt området rekreativt, og mere end vi havde forventet. Det er derfor ikke blot bueskytterne, der mister noget – de er blot de eneste, der bliver kompenserede.
• Vi undrer os også over, at økonomien er sat til nul. For at kompensere bueskytterne, så er der investeret i både ude og inde arealer et nyt sted. Skulle man ikke bruge området ved Adlerhusvej, så var der ingen grund til denne investering (på en lokation som flere erhverv ellers har spurgt interesseret ind til)
  

Med de problemstillinger, der er kommet frem i ide-høringen, så ønsker vi ikke at støtte lokalplan-forslaget og ønsker det ikke sendt i høring. Ingen projekter er jo besluttede, før de har været igennem lokalplan-processen – ellers var der jo ingen grund til den.

Vi foreslår, at man i stedet bevarer den grønne plet og i stedet fokuserer på at lave lokale grønne projekter, der kan bevare det rekreative og grønne, samtidig med, at man involverer borgerne i mulige biodiversitet-tiltag, sansestier, Urban gardening mm.

5. juni 2022

Hvor er det dejligt at se jer alle sammen og Tak til Morten og Dea fordi, de vi lægge have til arrangementet i år.

Det er jo efterhånden nogle år siden, at vi har kunnet mødes fra hele Kredsen. Sidste år med restriktioner på max 50 deltagere til udendørs arrangementer, i 2020 pga et generelt forsamlingsforbud og i ´19 fordi, der var folketingsvalg på Grundlovsdag.

Men, hvor er det godt, at vi nu igen, frit kan mødes, tale sammen og minde hinanden om, hvorfor Grundloven er så vigtig.

For selv om Corona i Danmark nu er reduceret til en almindelig, men dog registrerbar, influenza, som man jo kan være uheldig at rende ind i. Så har Corona-tiden sat sine spor i vores måde at leve på, og har vist os, at der måske slet ikke skal så meget til før Grundloven og de rettigheder, vi tidligere har taget for givet, bliver udsat for et voldsom pres.

Vi kan måske knap huske det, men det er slet ikke så længe siden, at der var restriktioner på, hvor mange, man må være samlet både inde og ude. Hvornår en fest må slutte, hvordan og hvor tæt man måtte sidde. Desuden var påbud om at bære mundbind eller visir i butikker og supermarkeder pludseligt blev helt almindeligt. Vi skulle vise Coronapas, bruge håndsprit og blev opfordret til at downloade en app, der kunne fortælle, hvem man havde været i nærheden af, hvornår.

Havde nogen fortalt os, at dét ville blive hverdag i Danmark, så havde vi grinet højt og rystet på hovedet. Aldrig.

Vores forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og privatlivets fred var sat på stand by. Grundloven havde – for en tid - fået en parentes.

Nu skal min grundlovstale ikke handle om Corona, MEN dagen i dag giver anledning til at stoppe op og lige se sig tilbage. Og det er med en vis panderynken. For aldrig i den nyere danmarkshistorie har vi set så stort et pres på Grundlovens paragraffer, som vi har set de sidste tre år.

Jeg tænker særligt på Grundlovens paragraf 79 om forsamlingsfriheden under Corona, som nævnt lige før.

Men det er altså også værd at nævne paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, da den danske minkavl så hensynsløst blev udslettet.

Derudover er der paragraf 57, som man ikke tidligere har omtalt med mange ord – det er den om folketingsmedlemmers immunitet. Den blev ganske relevant at bringe på banen efter den såkaldte Hjort-sag. Hvor de fleste danskere vist sidder lidt forvirrede tilbage. Ja, selvfølgelig er der ting alle ikke skal vide, når det gælder rigets sikkerhed – men hvad var det lige, der skete der?

Grundloven og den retsstat, den opretholder, skal være et værn mod politikere og myndigheder, der ikke kan begrænse sig i deres magtudøvelse.

Så når man bare fra de seneste år mindes strategisk slettede SMS’er, tvangsfordeling af gymnasieelever i de store byer, muligheden for at fratage de ældre det frie valg i frikommuneforsøg, ja, så er der bare grund til bekymring og til at minde hinanden om, at de grundlovssikrede rettigheder er vigtige og værd at kæmpe for.

Vi kan se, hvor hurtigt hverdagen blev forandret i Ukraine, da Rusland invaderede landet og startede en krig, der på rigtig mange måder har påvirket os ikke bare økonomisk, men også følelsesmæssigt og medmenneskeligt.

At danskerne har åbnet deres hjem til de flygtende ukrainere viser, hvor stor sympatien er for dem, der har mistet hjem og hverdag, og måske også et land.

Der er ingen tvivl om, at krigen i Ukraine minder os om, at fred og frihed ikke kommer af sig selv. Og på en dag som i dag, så skal vi minde os om at kæmpe for de frihedsrettigheder, vi er sikret gennem Grundloven. Rettigheder, der er med til at definere os som danskere, sikre os mod magtmisbrug og værne om demokratiet.

I onsdags havde vi en mulighed for at bruge vores vigtigst rettighed – nemlig at stemme til et valg. Denne gang et valg, der handlede om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Det blev da heldigvis et JA til, at Danmarks skal tage ansvar og søge indflydelse. Et stort flertal af danskerne har sagt, at de kræver samarbejde og sammenhold – ikke forbehold.

Inden længe skal vi også til folketingsvalg. Det bliver meget interessant at se, hvordan danskerne husker Corona-tiden, mink-skandalens tillidsbrud, restriktioner og indskrænkede frihedsrettigheder. Og om tidens stigende inflation, høje el-regninger og særlige børne- og byggeboom får danskerne til at reagere og tænke på fremtiden.

Jeg tror på, at danskerne vægter frihed og frihedsrettighederne højt – derfor tror jeg også på, at Venstre - med sine værdier om valgfrihed, ansvarlighed og solide liberale holdninger, står stærkt.

Ud fra antallet af fremmødte i dag, så glædes jeg over, at den stærke kerne af Venstrefolk og andre, der ønsker at høre taler med et blåt afsæt, stadig sætter pris på fællesskabet og vil bruge nogle timer i godt selskab.

Hvis Danmark kan siges af have en nationaldag – så må det være i dag. Vi har ikke den samme tradition som fx i Norge, der svømmer over i nationaldragt og majstang og blomster, den dag de fejrer underskrivelsen af deres Grundlov.

 Og vi holder heller ikke det store optog med show, koncerter og fyrværkeri, som når amerikanerne fejrer deres nationaldag den 4. juli. 

Men at mødes i en flot have en skøn sommerdag i Danmark kan nu også noget.

Tak, fordi I er kommet i dag for at fejre Grundloven og fællesskabet og dermed at gøre dagen til noget særligt.

Tak for ordet.

21. nov 2021

Tak for initiativet og for at åbne dørene til at diskutere erhvervspolitik… jeg ser frem både at præsentere mine tanker og til at få noget in put med hjem fra i aften – og hvem ved, måske kan I få nogle valgløfter med fra to håbefulde borgmesterkandidater.

Når nogen siger erhvervspolitik, så er der nok mange, der vil tænke, ”det handler om sagsbehandlingstider, afgifter og iværksætteri og beskæftigelse”

Det gør det også – men et godt erhvervsklima handler OGSÅ om bosætning – om velfærdsservice og i disse dag om håndtering af den grønne omstilling, som er nogle af de emner, jeg vil komme ind på, for det er nogle af de ting, jeg hører, er vigtige for virksomhederne, når jeg kommer rundt på besøg eller møder erhvervsledere i netværk til arrangementer osv.

En af de ting virksomheder i dag nævner som den største udfordring er rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Et af værktøjerne vi har, kommunalt er naturligvis et stærkt jobcenter, og deres samarbejde med jer virksomheder, men vi har også en stor mulighed i at understøtte bosætnings-potentialet.

Politisk betyder det, at vi skal følge med i hvor og hvordan folk gerne vil bo nu og i fremtiden. Medarbejdere, der bor i nærheden af deres job har længere ansættelser og jo flere af den rette type medarbejdere, der er i nærheden, jo større rekrutteringspotentiale – der ud over er det jo også skattekroner, der gavner fælles velfærd – og det er potentielt børn i skolerne og liv i foreningerne.

På torsdag holder Ejendomsmægler kæden, Home i Ejby et arrangement, hvor de har en fremtidsforsker til at fortælle noget om, hvordan folk ønsker at bo i fremtiden. Det skal nok blive interessant – Kommunalt har vi haft vores egen forsker til at give os en retning på byudvikling og vi har jo mange interessante projekter i gang:

Fremtidens Havn – selfinvest: kabelbyen – Naturhaven – Skrillingegårdens jorde (750 boliger), Off-grid boliger, generationsfællesskaber. Og her i nærheden et byggeri med debat, der har delt vandene om natur og højde på byggeri: Olielageret

– Alt sammen noget, hvor der etableres nye spændende boliger, der er tæt på naturen, fremmer fællesskaber og som tilbyder noget andet end det, der findes i forvejen. Vi prøver at være ambitiøse i vores boligudbud.

Heldigvis er der investorer, der finder Middelfart kommune interessant – og hvis jeg selv skal sige det – politikere, der tør tage debatten med en klar vision for øje.

Men en ting er udbuddet og variationen af boliger. Bosætning involverer jo også flere andre ting:

Transport og infrastruktur, der også er et vigtigt emne, når man taler med virksomheder – her gælder både den nationale infrastruktur, hvor det er utroligt vigtigt, at vi

• kan komme hurtigt på en motorvej eller
• over en bro uden trængsel,
• at der er hyppige togafgange også fra de mindre byer i kommunen og
• at man kan komme hurtigt til København og Aarhus.

Derfor arbejder vi jo også i tæt kontakt med politikerne fra Christiansborg – og laver tværpolitisk lobbyarbejde for at fremme Middelfarts interesser.

Noget andet er den lokale infrastruktur, som jeg som formand for teknisk udvalg har arbejdet en del med. Her har venstre haft en ambition om at udvikle og koble offentlig transport og det private initiativ.

Der er fx sket gennem

• en ny teletaxaordning, der kombinerer kollektiv trafik og muligheden for at blive hentet ved din hoveddør. Vi bliver nødt til at gøre tingene mere fleksible.
• vi arbejder med trafiksikkerhed og sammenhængende cykelstier, så man kan komme hurtigt og sikkert rundt i kommunen – så kan el-cyklen blive den foretrukne måde at komme på arbejde på. Det ville være godt for både sundhed og trængsel på vejene.
• Der bliver arbejdet videre med el-ladestander infrastruktur,
• vi samarbejder med FDM og flere lokale virksomheder om et projekt, hvor man gør fælleskørsel til og fra arbejde praktisk og tilgængeligt gennem Ta´Med appen.
• Desuden er der ved at komme gang i dele-bil ordninger både i Middelfart og nu også i Brenderup.

Tiltagene gør ikke, at vi får point i DI´s erhvervsmåling, der kun måler på køretimer og kroner, men de er tilsammen et ambitiøst bud på, hvordan vi tænker fleksible transportløsninger i fremtiden og imødekommer trængsel på vejene – og måske endda kan fremme sundhed og fællesskaber. (busser med basis-kørsel kører om lidt på el)

Omkring bosætning kunne man også fremhæve vigtigheden, hvilken velfærdsservice, vi tilbyder som fx

• åbningstider i børnehaverne er lange nok
• Øger antallet af børnehaver og vuggestuer
• Investerer i moderne skoler -og bevarer dem også i de små byer, der bakker op om skolen
• Har tidssvarende sportsfaciliteter
• muligheder for unge – så de ser deres potentialet og gerne vender hjem igen efter udd.
• hvordan vi involverer borgerne i udviklingen af deres lokalområde.

Men ikke mindst, så skal vi have folk til at foretrække Middelfart frem for fx Vejle eller Odense – her er vores unikke placering i nærheden af skov og kyst og meget centralt i landet meget vigtig, men også

• et sted der sker noget, kulturelt og socialt –
• hvor der er et rigt foreningsliv
• hvor der er et levende handelsliv, spisesteder og cafeer
• der er lokale fællesskaber og noget at mødes om – uanset alder og behov
• at man møder kommunen som flexibel og problemløsende, når man vil bygge nyt eller bygge om
• et ry som en grøn kommune, med ambitioner på klimaet – vigtigt for de unge (det vender jeg tilbage til)

– vil lige nævne.

En undersøgelse , jeg faldt over fra Reg Lab, hvor Middelfart fremhæves som 1 af i alt 12 kommuner i landet, der er lykkes med både at vækste både på bosætning og erhverv samtidig. Vi har set hvordan både antallet af borgere og antallet af ny private arbejdspladser har slået rekorder de seneste år- det er sjælden det sker samtidig.

Så noget må vi gøre rigtigt. Men at dømme efter DI’s målinger, på interessen for at diskutere erhvervspolitik og på antallet af henvendelser, vi får, så er der også plads til forbedringer.

Helt grundlæggende, så fremmer vi både bosætningsmuligheder, velfærd og erhvevslivet gennem dialog og involvering.

Her i Middelfart kommune øvet os på borgerinvolvering på anlægsprojekter gennem flere år, men jeg synes, vi har lidt vej at gå endnu, når vi taler involvering på velfærdsområdet og når det gælder kvalificering af store beslutninger.

Fx klimaplanen – byråd, erhverv og borgere, der er en stor del af løsningen og økonomien i at nå de ambitiøse mål, burde være involveret i tilblivelsen, ideudviklingen og kvalificering af planen og ikke bare få en ønskeseddel stukket ud – og derefter involveret i løsningerne. Her manglede, efter vores mening, både dialog, involvering og kvalificering.

Forlængelse af Fynsvej – når nu erhvervslivet gennem flere år har sagt, at der er mange muligheder i at forlænge vejen de sidste 1,4 km, udvikle området på sigt og tiltrække flere virksomheder, så vi planmæssigt og lovgivningsmæssigt kan komme videre med udviklingen – ja så undrer det os, at man tøver og end ikke vil sætte vejen på i overslagsårene.

Så er det ikke nok at holde BusinessBreakfast, tage på virksomhedsbesøg eller holde timelange møder med erhvervsrådet, hvis man ikke lytter, involverer eller agerer efter det in put man får.

Det er venstres ambition at gøre det bedre.

Jeg nævnte tidligere, at jeg ville vende tilbage til den grønne vækst kommune

– Middelfart kommune har jo tænkt grønt siden starten i 2006 – også før det var moderne. Så det er egentlig en grundlæggende tanke, der er forankret i mange ting. Klimafolkemødet er blot en af satsningerne, der er med til at sætte Middelfart på landkortet.

Vi er meget opmærksomme på, at klima og særligt klimafolkemødet, ikke må blive til skåltaler og mere snak.

For os skal det have en national interesse, så vi kan tiltrække beslutningstagere og nationalt engagement, men det skal også have en lokal berettigelse – DINEX og DanLad – gjorde det rigtig godt ved at engagere sig og at vise, at de allerede havde skyhøje ambitioner og realiserbar klimateknologi.

Det er vigtigt med det lokale islæt og at virksomhederne her viser, de også har noget at byde på, har alternativer eller er på vej i en retning.

I Venstre tror vi på, at den grønne omstilling er markedsdrevet, men også at klimakrav er en faktor som virksomheder og borgere må udvikle sig og vokse med.

Derfor har vi i Venstre luftet den tanke, at man kunne arbejde med en lokal klimaklynge, hvor man skaber

•  et miljø omkring virksomheder og serviceydelser med fx klimateknologi, service, produktion, uddannelse,
• hvor målet er at koble viden, produktion, iværksættere, netværk,
• skabe partnerskaber på tværs
• giver baggrund for at kunne skabe noget sammen: klimauniversitet eller huser en master degree i climate engeneering
• det skal være ambitiøst, skabe muligheder og tiltrække flere med samme interesse og gøre stærkere i fællesskab.

Det er jo ikke noget man kan gøre alene, det vil kræve et stort samarbejde, kommunalt og privat, det vil kræve tillid og ambition – men en ide, jeg gerne vil høre jeres mening om lige som,

Jeg gerne vil høre om jeres vurdering af klimafolkemødet – vi har i næste års budget sat en lille million mere af til at udvikle det – hvor skal vi hen? Eller er det lige meget, skal vi glemme det og i så fald, hvad er så vigtigt, at vi satser på for at få det bedste erhvervsklima i landet?

Tak for ordet.

7. okt 2021

Vores Vision: Mere frihed og flere muligheder

Vores Mission: Det er tid til forbedring

1. Vi arbejder for ældrepleje med værdighed, tid og tillid
2. Vi arbejder for en Borgerservicebus, der kører kommunen rundt
3. Vi arbejder for ro til at lære i folkeskolen
4. Vi arbejder for trafiksikkerhed over hele kommunen
5. Vi arbejder for fællesskaber for unge over hele kommunen
6. Vi arbejder for, at borgerne bliver hørt og involveret
7. Vi arbejder for involvering af unge i et ungeudvalg
8. Vi arbejder for, udvikling i landområderne
9. Vi arbejder for klimaindsatser, der giver frihed og muligheder
10. Er der et liv efter småt brændbart?

Mærkesag 1:

Ældrepleje med værdighed, tid og tillid

• Vi arbejder for mere tillid til medarbejderne, synlig ledelse og politisk fokus på værdier og muligheder i stedet for kontrol og begrænsninger. Vi arbejder for ældrepleje, som den bør være.

https://middelfart.venstre.dk/aeldrepolitik.html

Mærkesag 2

En Borgerservicebus, der kører kommunen rundt

• Vi arbejder for, at der etableres en rullende borgerservice der, uden tidsbestilling, kan løse de mest almindelige henvendelser, der hvor borgerne er lokalt.

Læs mere her: https://middelfart.venstre.dk/udvikling-i-hele-kommunen-tid-til-forbedringer.html

Mærkesag 3

Vi arbejder for ro til at lære i folkeskolen

• Vi arbejder for ro til at arbejde og ro til at lære i skolerne, der fredes fra konstante nye projekter, som fjerner fokus fra kerneopgaven.

Læs mere her:http:// https://middelfart.venstre.dk/skolepolitik.html

Mærkesag 4

Trafiksikkerhed over hele kommunen

• Vi arbejder for flere penge til trafiksikkerhed generelt, men særligt for flere og mere sammenhængende cykelstier, så både store og små kan køre sikkert rundt i hele kommunen.

Læs mere her: https://middelfart.venstre.dk/udvikling-i-hele-kommunen-tid-til-forbedringer.html

Mærkesag 5

Fællesskaber for unge i hele kommunen

• Vi arbejder for, at lokalområderne kan få finansieret mindre anlæg og indretning af lokaler, så unge har et sted at samles – det kunne være opgradering af et ikke længere benyttet testlokale i Gelsted eller boldspilsfaciliteter på p-pladser, hvor der ikke holder biler om aftenen.

Læs mere her: https://middelfart.venstre.dk/ungepolitik-1.html

Mærkesag 6

Borgerne skal blive hørt og involveret

• Vi kæmper for mere frihed og flere muligheder og for at forbedre forholdene i Middelfart Kommune. Vi mener, at det kan gøres meget bedre, mere åbent og mere involverende, end det sker i dag. Særligt på kerneområderne.

Læs mere her: https://middelfart.venstre.dk/venstres-politik-og-principper/

Mærkesag 7

Vi arbejder for involvering af unge i et ungeudvalg

• Vi arbejder for etableringen af et midlertidigt politisk udvalg (§17,4 udvalg) for at lave en handleplan med udgangspunkt i de unges behov og ønsker. Det kunne være med inddragelse af en række unge med forskellig baggrund, politikere, ungdomsskolen, foreninger, klubber, frivillige, ungdomsuddannelser, Walker…

Læs mere her: https://middelfart.venstre.dk/ungepolitik-1.html

Mærkesag 8

Vi arbejder for, udvikling i landområderne

• Vi arbejder for, at Middelfart kommune bliver en del af en fri-landsbyordning, hvor nytænkende og eksperimenterende ideer ikke bremses af gammeldags regler og lovværk, der anser landområder som fredet for al udvikling. Landområder, der ikke er fredet for udvikling, vil være en fordel for erhverv og bosætning.

Læs mere her: https://middelfart.venstre.dk/udvikling-i-hele-kommunen-tid-til-forbedringer.html

Mærkesag 9

Klimaindsatser, der giver frihed og muligheder

• Klima er i høj grad også en Venstre-dagsorden. Den handler om frihed og om at skabe muligheder for fremtiden. Lokalt står vi for at sikre borgerinddragelse i klimahandlingerne, holde fast i det frie valg og at klimakrav er en faktor, som virksomheder, borgere mm. må udvikle sig og vokse med. Den grønne omstilling skal være markedsdrevet.

 Læs mere her: https://middelfart.venstre.dk/klimakommune-attraktiv-gennem-gron-omstilling.html

Mærkesag 10

Er der et liv efter småt brændbart?

Affaldssortering er efterhånden blevet en videnskab, og vi er langt fra i mål. Venstre arbejder for, at det bliver nemmere at gøre det rigtige, og at vi får et tæt samarbejde med andre kommuner omkring automatisk affaldshåndtering og genanvendelse. I større skala giver det mening at samarbejde med flere, så der er et liv efter afskaffelsen af småt brændbart.

Budget 2022 – førstebehandling i byrådssalen

24. sep 2021

Venstre er med i årets budgetforlig. Det er vi fordi, vi har kunnet sætte vores præg på et budget, der kigger frem, udvikler og sætter retning. Det er et budget, der retter op på skævheder på specialområdet og gør det forhåbentligt nemmere at holde budgettet, hvilket er forudsætningen for en stabil velfærd på alle de øvrige områder.

Vi ser budgettet her med mange gode tiltag, som det nye byråd kan arbejde videre med.

For venstre har velfærdsområdet være meget vigtigt.

Der er fx flere penge både til skoler, børn, unge og ældre – det betyder, at

•  der er noget at arbejde med i velfærdsaftalen, der i Middelfart hedder ”fremtidens ældreliv”,
• Der er flere hænder til børnehaverne, en ny børnehave på vej – og som venstre bla har ønsket, så vil der blive arbejdet med en ny tildelingsmodel.
• Der er en fortsat udvikling af skolerne både med renoveringer og indhold i strategien – og det uden den stigning i SFO prisen, eller besparelser på Skrillingeskolen, der ellers var lagt op til
• Og så glæder vi os over, at der i år er et særligt fokus på at styrke fritids- og foreningslivet og at kommunens unge mennesker får flere muligheder.

Vores forslag om at forsætte med sommeraktiviteterne for de unge er kommet med, men vi havde gerne set en mere sammenhængende indsats, hvor vi får lyttet til de unge selv.

Men der var ikke opbakning til vores forslag om et §17,4 ungeudvalg, eller til at skabe mødesteder for unge over hele kommunen.

Til gengæld er der blevet plads til et forsøg med en Kulturskole – der satser bredt på både nye og eksisterende kulturelle og kreative fag for børn og unge – navnet vil vi dog gerne arbejde videre med – Kulturskole lyder ikke som noget alle unge vil ønske at være en del af i deres fritid.

Budgettet indeholder også en række erhvervsvenlige tiltag, bl.a.

• flere medarbejdere til at lave lokalplaner, hvilket er stærkt tiltrængt og
• en satsning på erhvervslivets involvering i et midlertidigt udvalg om energirenoveringer- og energibesparende tiltag.

I Venstre arbejder vi for, at den grønne omstilling bliver markedsdrevet og borgerorienteret – det må kunne rummes i dette udvalg.

Vi havde dog gerne set, at der var blevet plads i anlægsbudgettet til en forlængelse af Fynsvej, så vi kunne trække flere virksomheder til lidt hurtigere.

Der er naturligvis også en pris for at gå med i budgetforliget – det er jo altid lidt give and take.

De største kameler vi har måtte sluge, er nogle af de mange penge – hele 1,2 mio kr., der lidt fluffy er delt ud til biodiversitetspuljer og ekstra 750.000 kr til klimafolkemødet, der gives oven i de 2 mio. kr. vi allerede giver.

Det er ikke fordi, vi vil lukke ned for Klimafolkemødet. Men vi mener, at det bør være mere for at involvere de lokale borgere.

Klimafolkemødet skal, ud over at være af national interesse, også have en lokal berettigelse. Det er den retning, vi ønsker klimafolkemødet skal udvikle sig i – og bl.a. det, vi forventer, at pengene bruges til.

Et andet væsentligt punkt for Venstre har været trafiksikkerhedsarbejdet. Vi har arbejdet for, at der skulle være et fokus på trafiksikkerhed og sikre skoleveje.

Der ér kommet penge til trafiksikkerhed, men vi er lidt kede af, at der ikke er blevet mere til alle de mange mindre trafiksikkerhedsløsninger, som borgerne har ønsket sig. Når man blot forlænger de 1,1 mio. kr. der var i forvejen på området – ja så går arbejdet bare langsomt og uden den borgerinvolvering, vi ellers godt kunne ønske os.

Der er til gengæld en række store projekter på vej – f.eks. en cykelsti mellem Brenderup og Ejby og trafiksikring af et par uheldsbelastede kryds. Men vi arbejder videre med de midler, der er i bla. stiprojekterne. Vi håber, at kunne skabe mere sammenhængende cykelstier over hele kommunen.

Vi ser budget 2022 som en styrkelse af kommunens kerneopgaver og med en lang række tiltag, der vil gavne bosætning, lokalsamfund, foreningsliv og erhvervsliv.

Vi videresender hermed budgettet til andenbehandling.

Venstres ønsker var:

– fjerne beskatningen, der rammer vores lokale uddannelsesinstitutioner – kom med

– bevare puljen til velfærdsteknologi – det er forebyggelse og fremtidens frihed – er med i puljen til ældreområdet

– ikke ansætte to mere i jobcenteret – arbejdsløsheden er jo lav – kom ikke med

– ikke spare på Skrillingeskolen – kom med

– arbejde på, at tildelingsmodellen på børneområdet bliver revurderet ,og at der bliver sat penge af til ekstra hænder. – kom med

– have fokus på unge – vi ønsker at bevare sommeraktiviteter, skabe væresteder for unge i hele kommunen og – kom med

– nedsætte et ungeudvalg i næste byrådsperiode for at vide, hvad det er, de unge vil – kom ikke med

– have en borgerservicebus, der skal køre kommunen rundt og servicere borgerne, der hvor, de er – kom ikke med

– udsætte Marinaplanerne lidt og i stedet skubbe omfartsvejen ved Strib frem for at undgå trængsel og unødig trafik i landsbyerne – arbejdet med fondsøgning afklares først. stadig en mulighed at udsætte planerne. Omfartsvejen i Strib bliver forundersøgt i 2022.

– planlægge en forlængelse af Fynsvej for at fremme salget af erhvervsjord – kom ikke med

– have flere penge til trafiksikkerhed i hele kommunen og evt. genbesøge stiplanen for at få mere sammenhænge i veje og stier – kom ikke med

Budgetoverskud 2020 - Venstres forslag

2021

Sådan ville Venstre bruge overskuddet fra 2020:

Venstre var ikke med i budget 2020. Vi blev derfor ikke inviteret til forhandlinger om at bruge overskuddet på 19,5 mio. kr. Men vi har naturligvis et bud på, hvad pengene skulle være brugt til.

Vores fokus er på foreninger, stærke lokalsamfund, trafiksikkerhed, mødesteder for unge, opgradering af fortove og legepladser og så at lægge planer for fremtidens erhvervsliv.

Vores tiltag bunder i et ønske om udvikling i hele kommunen, men også at støtte lokale initiativer og ideer, der får fællesskaber, samfund og virksomheder til at gro.

Frivilligcenter

-           vi arbejder for gode forhold for de frivillige og foreningerne, der gør et stort stykke socialt og sundhedsmæssigt stykke arbejde, vi alle nyder godt af, derfor foreslår vi, at huset på P.V. Tuxens vej købes og indrettes til frivilligcenter og mødested for foreninger - 5,1 mio

Trafiksikkerhedstiltag over hele kommunen

-          Vi arbejder for flere penge til trafiksikkerhed generelt, men med dette kan vi komme flere borgere i møde med deres indsendte trafiksikkerhedsønsker. Vi prioriterer skoleveje først.  - 5 mio

Plan for sammenhængende cykelstier

-          Udarbejdelse af en plan for cykelstier, der gavner trafiksikkerhed og sundhed. Vi ser gerne, at de til sammen danner sammenhængende ruter til gavn for lokalsamfundene. Planen først og så skal midlerne til anlæg findes over flere år.  - 0,5 mio

Tiltag for unge i hele kommunen

-          Vi arbejder for, at der afsættes en pulje, så lokalområderne kan få finansieret mindre anlæg og indretning af lokaler, så unge har et sted at samles – det kunne være opgradering af et ikke længere benyttet testlokale i Gelsted eller boldspilsfaciliteter på p-pladser, hvor der ikke holder biler om aftenen.

 - 1 mio

Projekt lokale nyttehaver

-          Vi arbejder for, at det grønne flytter ind, men også at det giver nytte. Derfor vil vi gerne søsætte et projekt, hvor man lokalt kan få støtte til plantning af fx solbærbuske, æbletræer, højbede, sansehaver mm.– det kræver lokalt ejerskab og pasning, men kan fremme biodiversitet, fællesskab og sundhed - 0,3 mio

Fortovs-renoveringer

-          Vi arbejder for, at standarden på fortove i kommunen hæves og at hajtænder og vognbanestriber genoptegnes. - 2 mio

Opgradering af legepladser på skoler og børnehaver

-          Vi arbejder for, at legepladser ved skoler og børnehaver får et tiltrængt løft, så børnene får glæde af dem i løbet af dagen, men hvor man også kan bruge dem lokalt, når institutionen er lukket (hvis muligt) - 2 mio

Sommerbus rutefart

-          Vi arbejder for at indsætte en sommerbus (el-bus), der kan betjene turister og lokale i rutefart mellem Strib, Banegården, Clay og Marinaen. Er det en succes kan det udvides med ruter i f.eks. Brenderup, Harndrup m.fl. - 0,8 mio

Strategi for fremtidens erhvervsjord

-          Vi arbejder for, at Middelfart kommune er klar til fremtiden, når det gælder erhverv og landbrug. Derfor vil vi have udarbejdet en klar strategi for jordkøb til erhverv og byttejord til landbrug. - 0,5 mio

 I alt 17,2 mio

Restbeløb gemmes til anlægspriserne normaliseret eller projekter, der savner medfinansiering er klar. 2,3 mio

Venstres Velfærdsvision

2021

Det er tid til at ændre vores tilgang til velfærd.

Venstres vision er, at borgerne ikke bare skal tættere på beslutningerne, de skal være med i beslutningerne, bidrage og tage ansvar.

Det gør vi ved at styrke dialogen, involvere borgerne i prioriteringerne og rammerne og ikke mindst i, hvordan vi måler kvaliteten i vores velfærd.

Vores pointe er, at velfærd ikke er noget kommunen giver, men noget, vi løser i fællesskab.

I Middelfart har vi længe øvet os på borgerinddragelse. Men det har oftest været på store projekter, anlæg og fysiske ting. Ikke så meget i hverdagen, i velfærdsydelserne eller prioriterings-processerne.

Det er vigtigt for os, at der stadig er et politisk ansvar. Så det er ikke en øvelse i at tørre ansvaret af på flere, men en øvelse i at få værdier, nærhed og fleksibilitet ind i velfærdsområderne, på at få borgerne tættere på hverdagens beslutninger og i at få kvalitet i kernevelfærden.

Hvad er kvalitet i velfærd?
Hvad er egentlig kvalitet i velfærd? Er det antal medarbejdere? Uddannelse? Og hvordan måler vi det?  I sagen om Else på plejehjemmet var der på et tidspunkt tre veluddannede hjælpere omkring hende – alligevel talte vi ikke om kvalitet. Der skal altså noget andet til.

I Middelfart har vi lavet et velfærdstjek på rigtig mange områder, der egentligt viser pæn tilfredshed, de fleste steder, men hvorfor tegnes der så et billede af dårlig kommunal service? Hvorfor vælger et stigende antal forældre privatskolen til, og hvorfor er der størst venteliste til det private friplejehjem?

Tillid og rammer til fleksibilitet
Den kommunale velfærd kan og skal være lige så god som den private, men det sker kun, hvis vi formår at involvere borgerne, også i de små ting, hvis vi giver vores velfærd en værdi og en retning – ikke et tal, der skal kontrolleres, og hvis vi med tillid til borgere og personale sørger for rammer, der giver fleksibilitet og plads til individuelle hensyn.

Hvordan?
Det lyder jo alt sammen meget godt, og meget liberalt. Det kan vi godt støtte op om. Men hvordan kan det så lade sig gøre i virkeligheden? Hvad kræver det?

En ”lad os da prøve det af”- mentalitet
Hvis udviklingen af velfærden skal ændres, så må vi se på den offentlige kultur, inddragende og ansvarsgivende processer, der starter før der er et problem. Det kræver en større brug af teknologiske løsninger, der kan indsamle data, viden og tendenser, der kan være basis for bedre politiske beslutninger, men også, at man som kommune tør eksperimentere noget mere, kan tænke på tværs af siloer i administrationen og flytte viden fra kontoret og ud på gulvet. Vi kan kalde det en nærhedsreform, baseret på en ”lad os da prøve det af”- mentalitet. Den vil vi gerne fremme.

Værdi og retning i den nye politikerrolle
Og så kræver det sikkert også en ny politikerrolle, hvor politikerne (både lokalt og nationalt) skal se mere på værdier og retning og mindre på system, målinger og kontrol. Fremtidens politiker kommer sikkert til at skulle bevæge sig meget mere udenfor Rådhuset for komme i direkte dialog med borgerne og lokalsamfundet.

Fra borger til medborger
Fra borgernes side kræver det, at man accepterer en større forskellighed i løsninger og service – for den tildeles efter behov. Desuden, at man selv tager større ansvar for sit eget liv – at man bliver ”medborger” og ikke bare ”borger”, der lader sig servicere. Det er nødvendigt at aflive krævementaliteten og blive mere involverende – man kunne starte med at skabe plejehjemsbestyrelser.

En fælles opgave
Venstre ønsker i større grad at ansvarliggøre og delagtiggøre borgerne om vores fælles velfærdsopgave. Det gør vi med dialog, medbestemmelse og involvering. Ved at give nærhed og værdi til opgaverne og sætte borgerne før systemet.

Det er tid til forbedring.

Venstre Middelfart